STEDET HVOR MAN SPISER GODT - OG SPISER IGEN!

MENUER

Vores køkken er kokkenes legeplads. Kreativiteten får frit spil og nye idéer bliver udviklet og testet hver dag før de ender på menuen. Vores koncept er meget enkelt, og du kan vælge 5 eller 7 retter med eller uden vinmenu. Drikker du ikke alkohol, kan vi tale om mulighederne for alkoholfrie drikke.
Vi vil anbefale en menu, men rækker appetitten ikke så langt, er du også velkommen til at vælge retterne enkeltvis.
Champagne velkomst 125,-
5 retter 425,- med vinmenu 699,-
7 retter 515,- med vinmenu 899,-
7 retter med vinmenu, champagne ved ankomst, mineral vand og kaffe efter middagen 1100,-
Skal du i teatret?
Hvis du oplyser, at du skal i teatret, kan du booke bord til kl 17:30 eller 18:00 til 5 retter og vinmenu.
Vores teatermenu svarer til månedens 5-retters menu og giver dig den perfekte start på en dejlig aften inden Det Kongelige Teater.
Vi giver et glas Cava til at starte på og sørger for, at du er klar til teatret i god tid.

*Allergier og andre særlige præferencer oplyses altid ved bordreservation.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke har mulighed for at imødegå multiallergener.
Vegetarer og pescetarer tilbydes en særligt tilpasset menu, der overholder gældende fødevarerestriktioner. En tilpasset menu kan ligeledes tilbydes til veganere, dog kun til 5 retter.
Vi tager så vidt muligt hensyn til religiøse forbehold. Alle ændringer i retter og menuer bestemmes af vores køkken.
Skulle der være tvivl eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte restauranten.

5-retters menu

7-retters menu

OM OS

Vi brænder for den gode smagsoplevelse
Hver måned præsenterer vores køkken en ny 7-retters menu.
Når vi udvikler en menu på Den Lille Fede, er det gerne en proces, der strækker sig over to måneder fra første tanke, til menuen er fuldstændig tilrettelagt.
Inspirationen kommer fra hele verden, og vi eksperimenterer til vi når frem til et resultat, som passer ind i den nordiske tone, vi gerne vil sætte for dagen.
Vi gør selvfølgelig brug af de råvarer, der er i sæson, men tænker også konserveringspotentiale i forhold til de råvarer, vi får og kan gemme til siden. Det kan f.eks. være 2000 asparges, som syltes og gemmes til efteråret, hvor deres nye karakter og struktur gør sig godt sammen med efterårets øvrige smagsnoter.
Menuen designes og afprøves i køkkenet inden den præsenteres for alle vores tjenere og vurderes i fællesskab. Efter en menu smagning hvor hver ret er afstemt og vinen er valgt ud fra den enkelte rets smagskomponenter, serverer vi menuen i ca. 4 uger.

SELSKABER

Du kan holde din næste fest på Den Lille Fede Restaurant i indre København. Vi laver selskaber og andre arrangementer for 10-150 personer. Vi kan give dig en dejlig fest med lækker mad og smagfulde vine, i hyggelige omgivelser, midt i København.
Har du lyst til at holde selskab hos os? Udfyld kontaktformularen med en forespørgsel.

FIND OS MIDT I DET SMUKKE KØBENHAVN


Store Kongensgade 17 – 1264 København K +45 33 33 70 02
Den Lille Fede Restaurant ligger i Boltens Gård i centrum af København.
Den historiske gård ligger lige ved Kongens Nytorv metrostation og har indgang både fra Store Kongensgade og Gothersgade.
Oprindeligt var ejendommen omkring Boltens Gård en central spiller i international handel, siden blev gården renoveret til restauranter og jetsetliv og i nær fremtid åbner det helt nye madmekka ”Boltens”. Vi bliver selvfølgelig hvor vi er, og er som altid klar til at byde dig velkommen til en god aften på Den Lille Fede.
ÅBNINGSTIDER
Mandag – lørdag
17:30 – 24:00

Køkken:
17:30 – 22:00

Telefontid
Mandag – lørdag
Efter kl. 13:00